Meropenem Fresenius Kabi tilhører en gruppe af stoffer, der hedder carbapenem-antibiotika. Det virker ved at dræbe bakterier, som kan give alvorlige infektioner.
Meropenem Fresenius Kabi anvendes til at behandle følgende hos voksne og børn på 3 måneder og derover:
• Infektion, der påvirker lungerne (pneumoni)
• Lunge- og bronkoinfektioner hos patienter, som lider af cystisk fibrose
• Komplicerede urinvejsinfektioner
• Komplicerede infektioner i maven
• Infektioner, som du kan få under eller efter fødslen
• Komplicerede hud- og bløddelsinfektioner
• Akut bakterieinfektion i hjernen (meningitis)
Meropenem Fresenius Kabi kan anvendes til behandling af patienter med neutropeni med feber, som mistænkes at være forårsaget af en bakterieinfektion.
Meropenem Fresenius Kabi kan anvendes til behandling af infektioner i blodet, som er forårsaget af bakterier, og som kan være forbundet med én af de ovenfor nævnte infektioner.
Lægen kan give dig Meropenem Fresenius Kabi for noget andet. Spørg lægen.