Zoladex tilhører en gruppe af lægemidler, kaldet anti-hormoner. Zoladex virker ved at hæmme dannelsen af kønshormoner hos både mænd og kvinder.
Zoladex til mænd:
Du kan få Zoladex implantat til behandling af prostatakræft. Det virker ved at nedsætte mængden af det mandlige hormon, testosteron.
Zoladex til kvinder:
Zoladex virker ved at nedsætte dannelsen af det kvindelige kønshormon, østroge, i æggestokkene.
Du kan få Zoladex til behandling af
• brystkræft
• vækst af livmoderslimhinde uden for livmoderen (endometriose)
• godartede svulster i livmoderen (fibromer)
• livmoderslimhinden, inden den skal fjernes.
Du kan også få Zoladex som et led i behandlingen ved kunstig befrugtning (IVF). Zoladex kontrollerer frigørelsen af æg fra æggestokkene som et led i behandlingen af barnløshed.