Lamotrigin tilhører en gruppe lægemidler, der kaldes antiepileptika. Det anvendes til behandling af to tilstande – epilepsi og bipolar sygdom.
Lamotrigin Aristo virker mod epilepsi ved at blokere de signaler i hjernen, der udløser epileptiske anfald (kramper).
- Hos voksne og børn i alderen 13 år og derover kan Lamotrigin Aristo anvendes alene eller sammen med anden medicin til behandling af epilepsi. Lamotrigin Aristo kan også anvendes sammen med andre lægemidler til behandling af de anfald, som opstår ved tilstanden kaldet Lennox-Gastauts syndrom.
- Til børn i alderen 2 – 12 år kan Lamotrigin Aristo anvendes sammen med anden medicin til behandling af disse tilstande. Den kan anvendes alene til behandling af en form for epilepsi kaldet typisk abscenceepilepsi.
Lamotrigin Aristo virker også mod bipolar sygdom.
Personer med bipolar sygdom (undertiden kaldet maniodepressiv psykose) har voldsomme humørsvingninger med maniske perioder (opstemthed eller eufori) skiftevis med perioder med depression (dyb nedtrykthed eller mod- løshed). Lamotrigin Aristo kan anvendes alene eller sammen med andre lægemidler til at forebygge de perioder med depression, som opstår ved bipolar sygdom hos voksne i alderen 18 år og derover. Det vides endnu ikke, hvordan Lamotrigin Aristo udøver denne effekt i hjernen.