Gemcitabin Sandoz tilhører en gruppe af lægemidler, der kaldes ”cytotoksika”. Disse lægemidler slår celler, der deler sig, ihjel, herunder kræftceller.
Gemcitabin Sandoz kan gives alene eller sammen med andre lægemidler mod kræft, afhængigt af kræfttypen.
Gemcitabin Sandoz bruges til behandling af følgende kræfttyper:
• ikke-småcellet lungekræft (NSCLC), alene eller sammen med cisplatin.
• kræft i bugspytkirtlen.
• brystkræft, sammen med paclitaxel.
• kræft i æggestokkene, sammen med carboplatin.
• kræft i urinblæren, sammen med cisplatin.
Lægen kan have foreskrevet anden anvendelse eller dosering end angivet i denne information. Følg altid lægens anvisning og oplysningerne på doseringsetiketten.