Teysuno indeholder de aktive stoffer tegafur, gimeracil og oteracil.
Teysuno er et fluoropyrimidin, en lægemiddelklasse der hedder ”antineoplastiske midler”. Disse stopper væksten af cancerceller.
Teysuno ordineres af læger til:
- Behandling af voksne med fremskreden mavekræft (ventrikelcancer) og tages sammen med cisplatin, et andet lægemiddel mod cancer.
- Behandling af kræft i tyktarm og endetarm, der har spredt sig (dannet metastaser), og hvor det ikke er muligt at fortsætte med et andet fluoropyrimidin (kræftbehandlinger fra samme lægemiddelgruppe som Teysuno) på grund af bivirkninger på huden på hænder eller fødder (hånd-fod-syndrom) eller på hjertet. Hos sådanne patienter anvendes Teysuno alene eller i kombination med andre lægemidler mod kræft.