Tobramycin Teva indeholder det aktive stof, der hedder tobramycin. Dette er et antibiotikum af typen aminoglykosid.
Tobramycin Teva bruges til patienter i alderen 6 år og derover.
Tobramycin Teva anvendes til behandling af lungeinfektioner ved cystisk fibrose forårsaget af den almindelige bakterie Pseudomonas aeruginosa. Tobramycin dræber bakterien og hjælper dig med at få en bedre vejrtrækning. Når du inhalerer tobramycin i stedet for at tage det i tabletform, kommer der mere antibiotika ned i dine lunger.
Lægen kan have foreskrevet anden anvendelse eller dosering end angivet i denne information. Følg altid lægens anvisning og oplysningerne på doseringsetiketten.