Zoladex og Zoladex LA tilhører en gruppe af lægemidler, kaldet anti-hormoner. Zoladex LA virker ved at hæmme dannelsen af kønshormoner hos både mænd og kvinder.
Mænd:
Du kan få Zoladex eller Zoladex LA implantat til behandling af prostatakræft. Det virker ved at nedsætte mængden af det mandlige hormon, testosteron.
Kvinder:
Zoladex og Zoladex LA virker ved at nedsætte dannelsen af det kvindelige kønshormon, østrogen, i æggestokkene.
Du kan få Zoladex eller Zoladex LA til behandling af –brystkræft –vækst af livmoderslimhinde uden for livmoderen (endometriose) –godartede svulster i livmoderen (fibromer) –livmoderslimhinden, inden den skal fjernes Du kan også få Zoladex eller Zoladex LA som et led i behandlingen ved kunstig befrugtning (IVF).
Zoladex og Zoladex LA kontrollerer frigørelsen af æg fra æggestokkene som et led i behandlingen af barnløshed.
Kontakt lægen, hvis du får det værre, eller hvis du ikke får det bedre.