Ulcerex indeholder et lægemiddel, der kaldes esomeprazol. Det tilhører en gruppe af lægemidler, der kaldes ‘protonpumpehæmmere’. De virker ved at reducere mængden af syre, som din mave danner.
Ulcerex anvendes til behandling af følgende tilstande:
Voksne
• Gastro-øsofageal reflukssygdom’ (GERD): Dette er en tilstand, hvor syre fra mavesækken løber tilbage i spiserøret (som er det rør, der forbinder din hals med mavesækken), hvilket forårsager en brændende eller sviende fornemmelse bag brystbenet og sure opstød.
• Sår i mavesækken eller den øverste del af tarmen, der er inficeret med bakterier, der kaldes ‘Helicobacter pylori’. Hvis du har dette, kan din læge også ordinere antibiotika til behandling af betændelsestilstanden og for at muliggøre heling af såret.
• Mavesår, der skyldes lægemidler, der kaldes NSAID’er (non-steroide, antiinflammatoriske lægemidler). Ulcerex kan også bruges til at forhindre, at der dannes mavesår, hvis du tager NSAID’er.
• For meget syre i mavesækken på grund af vækst i bugspytkirtlen (Zollinger-Ellisons syndrom).
• Langvarig behandling efter forebyggelse af en ny blødning fra sår med esomeprazol indgivet via en vene.
Unge i alderen 12 år og derover
• ‘Gastro-øsofageal reflukssygdom’ (GERD): Dette er en tilstand, hvor syre fra mavesækken løber tilbage i spiserøret (som er det rør, der forbinder din hals med mavesækken), hvilket forårsager en brændende eller sviende fornemmelse bag brystbenet og sure opstød.
• Sår i mavesækken eller den øverste del af tarmen, der er inficeret med bakterier, der kaldes ‘Helicobacter pylori’. Hvis du har dette, kan din læge også ordinere antibiotika til behandling af betændelsestilstanden og for at muliggøre heling af såret.
Lægen kan have foreskrevet anden anvendelse eller dosering end angivet i denne information. Følg altid lægens anvisning og oplysningerne på doseringsetiketten.