Ramipril Krka indeholder det aktive lægemiddelstof ramipril. Stoffet tilhører en gruppe medicin der kaldes ACE-hæmmere.
Ramipril Krka virker ved:
- at mindske kroppens produktion af stoffer, der gør, at man får forhøjet blodtryk
- at få dine blodkar til at slappe af og udvide sig
- at gøre det lettere for dit hjerte at pumpe blodet rundt i din krop
Du kan anvende Ramipril Krka:
- mod forhøjet blodtryk (hypertension)
- til nedsættelse af risikoen for blodprop i hjertet eller slagtilfælde
- til nedsættelse af risikoen eller forsinke forværring af nyresygdom (hvad enten du har diabetes eller ej)
- til behandling af hjertet, når det ikke kan pumpe tilstrækkeligt blod rundt i din krop (hjertesvigt)
- til forebyggelse efter blodprop i hjertet (myokardieinfarkt) og hjertesvigt.