Diprofos Depot er et syntetisk binyrebarkhormon.
–Det formindsker tegn på betændelse og irritation af vævene som rødme, kløe, hævelse, ømhed, smerter og varmefølelse.
–Det nedsætter kroppens immunforsvar.
–Det forhindrer eller svækker allergi.
Du kan blive behandlet med Diprofos Depot ved en række sygdomme, hvor binyrebarkhormoner virker, f.eks. visse hudsygdomme, forskellige former for gigt, betændelse i et eller flere led, betændelse i og omkring senehinder og akut astmaanfald.
Diprofos Depot har en langvarig virkning og kan give en lindring i 1-4 uger afhængig af sygdommen og typen af indsprøjtning.
Det er sædvanligvis en læge eller sygeplejerske, der giver indsprøjtningen.
Kontakt lægen, hvis du får det værre, eller hvis du ikke får det bedre.