Clarithromycin Actavis indeholder det aktive stof clarithromycin. Clarithromycin er et antibiotika, der tilhører en gruppe af lægemidler, der kaldes makrolider. Antibiotika standser væksten af bakterier, der forårsager infektioner.
Clarithromycin Actavis er depottabletter, hvilket betyder, at det aktive stof frigives langsomt fra tabletten, således at du kun behøver at tage dem en gang dagligt.
Clarithromycin Actavis anvendes hos voksne og børn over 12 år til behandling af infektioner som:
- Lungeinfektioner som f.eks. bronkitis og lungebetændelse.
- Infektioner i halsen som f.eks. halsbetændelse (pharyngitis).
- Sinus infektioner (bihulebetændelse).
- Infektioner i hud og blødt væv som f.eks. folliculitis, cellulitis og erysipelas.