Information om(Accord Healthcare B.V.)

Montelukast "Accord Healthcare"

Pris
DKK 34.10
Udlevering
Receptpligtig

Virkning og anvendelse

Hvad Montelukast Accord Healthcare er

Montelukast Accord Healthcare er en såkaldt leukotrienreceptor-antagonist, som blokerer nogle stoffer, der kaldes leukotriener, i kroppen.

Sådan virker Montelukast Accord Healthcare

Leukotriener forårsager forsnævring og hævelse af luftvejene i lungerne og forårsager også allergiske symptomer. Ved at blokere leukotrienerne mindsker Montelukast Accord Healthcare astmasymptomer, hjælper med at kontrollere astma og mindsker sæsonbetingede allergiske symptomer (høfeber eller sæsonbetinget allergisk næseslimhindebetændelse). Hvornår Montelukast Accord Healthcare anvendes Din læge har ordineret Montelukast Accord Healthcare til behandling af astma og til at forhindre astmasymptomer om dagen og natten. • Montelukast Accord Healthcare anvendes til behandling af voksne og unge i alderen 15 år og ældre, der ikke er tilstrækkeligt velbehandlet med deres nuværende lægemiddel, og som har brug for yderligere behandling. • Montelukast Accord Healthcare hjælper også med at forhindre forsnævring af luftvejene ved fysisk aktivitet. • Hos astmatiske patienter, hvor Montelukast Accord Healthcare er ordineret til astma, kan Montelukast Accord Healthcare også mindske symptomerne på sæsonbetinget allergisk næseslimhindebetændelse. Din læge vil afgøre, hvordan du skal anvende Montelukast Accord Healthcare afhængig af dine symptomer og af, hvor alvorlig astmaen er.

Hvad er astma?

Astma er en kronisk sygdom. Astma omfatter: • Besvær med at trække vejret på grund af forsnævring af luftvejene. Denne forsnævring kan ændres som reaktion på forskellige forhold. • Følsomme luftveje, der reagerer på mange ting, såsom cigaretrøg, pollen, kold luft eller fysisk aktivitet. • Hævelser (betændelse) i luftvejene. Symptomer på astma er: hoste, hvæsen og trykken for brystet.

Hvad er sæsonbetingede allergier?

Sæsonbetingede allergier (også kendt som høfeber eller sæsonbetinget allergisk næseslimhindebetændelse) er en allergisk reaktion, der ofte er forårsaget af luftbårne pollen fra træer, græs og ukrudt. Symptomerne på sæsonbetingede allergier er typisk tilstoppet, løbende, kløende næse; nysen; hævede, røde, kløende øjne, der løber i vand.

Aktive indholdstoffer:

MONTELUKASTNATRIUM
Hjælp andre ved at dele dine erfaringer med Montelukast "Accord Healthcare"

Du kan også tjekke dine symptomer

Du kan helt anonymt og trygt tjekke dine symptomer og få en indikation af, hvad symptomerne kan være tegn på.
Vi overholder EUs
GDPR-regulativer
Alle godkendte danske lægemidler
Uafhængig af kommercielle interesser
Al information samlet ét sted