Information om(SUN Europe)

Octreotid "Sun"

Pris
DKK 708.45
Udlevering
Receptpligtig

Virkning og anvendelse

Octreotid SUN er en syntetisk forbindelse afledt af somatostatin, et stof som normalt findes i det menneskelige legeme, som hæmmer effekterne af visse hormoner så som væksthormon. Fordelen ved Octreotid SUN i forhold til somatostatin er, at det er stærkere, og virkningerne varer længere. Octreotid SUN bruges - ved akromegali, en sygdom hvor kroppen producerer for meget væksthormon. Væksthormoner styrer normalt vækst af væv, organer og knogler. For meget væksthormon medfører øget størrelse af knogler og væv, især i hænder og fødder. Octreotid SUN reducerer markant symptomerne på akromegali, hvilket indbefatter hovedpine, overdreven transpiration, følelsesløshed i hænder og fødder, træthed og ledsmerter. - til at lindre symptomer associeret med nogle tumorer i fordøjelseskanalen (f.eks. carcinoid tumor, VIPomas, glucagonomas, gastrinomas, insulinomas). Ved disse sygdomme er der overproduktion af nogle specifikke hormoner og andre relaterede stoffer i maven, tarmene eller bugspytkirtlen. Denne overproduktion forstyrrer kroppens naturlige hormonbalance og medfører mange forskellige symptomer, så som rødme, diarré, lavt blodtryk, udslæt og vægttab. Behandling med Octreotid SUN medvirker til at afhjælpe disse symptomer. - til at forebygge komplikationer efter operation i bugspytkirtlen. Behandling med Octreotid SUN medvirker til at reducere risikoen for komplikationer (f.eks. absces i bughulen, betændelse i bugspytkirtlen) efter operation. - til at stoppe blødning og til at beskytte mod tilbagevendende blødning fra sprængte gastro- øsofageale varicer hos patienter, som lider af levercirrose (kronisk leversygdom). Behandling med Octreotid SUN medvirker til at afhjælpe blødningen og reducere transfusionsbehov. - til at behandle hypofysetumorer som producerer for meget skjoldbruskkirtelstimulerende hormon (TSH). For meget skjoldbruskkirtelstimulerende hormon (TSH) medfører hyperthyroidisme. Octreotid SUN bruges til at behandle mennesker med hypofysetumorer, som producerer for meget skjoldbruskkirtelstimulerende hormon (TSH): - når andre behandlingstyper (operation eller stråleterapi) ikke er egnet eller ikke har virket; - efter stråleterapi, til at dække interimsperioden indtil stråleterapien bliver fuldt effektiv.

Aktive indholdstoffer:

OCTREOTIDACETAT

Anden medicin med relateret anvendelse

Hjælp andre ved at dele dine erfaringer med Octreotid "Sun"

Du kan også tjekke dine symptomer

Du kan helt anonymt og trygt tjekke dine symptomer og få en indikation af, hvad symptomerne kan være tegn på.
Vi overholder EUs
GDPR-regulativer
Alle godkendte danske lægemidler
Uafhængig af kommercielle interesser
Al information samlet ét sted