Repaglinide Accord er en tablet, som indeholder repaglinid, til behandling af sukkersyge til oral anvendelse, som får bugspytkirtlen til at producere mere insulin og derved sænker Deres blodsukker (glukose)
Type 2-diabetes er en sygdom, hvor bugspytkirtlen ikke producerer tilstrækkelig insulin til at regulere Deres blodsukker, eller hvor Deres krop ikke reagerer normalt på insulinet, den producerer.
Repaglinide Accord bruges til behandling af type 2- diabetes hos voksne som et supplement til kost og motion: Behandling påbegyndes normalt, hvis diæt, motion og vægttab alene ikke har været tilstrækkeligt til at regulere (eller reducere) blodsukkeret. Repaglinide Accord kan også ordineres sammen med metformin, et andet lægemiddel mod sukkersyge.
Repaglinide Accord er i stand til at sænke blodsukkeret, hvilket kan hjælpe med til at forhindre konplikationer forårsaget af sukkersyge.