Ovison indeholder det aktive stof mometasonfuroat og er et kortikosteroid til anvendelse på huden.
Kortikosteroider til anvendelse på huden inddeles i fire klasser afhængigt af styrke og effekt: mild effekt, medium effekt, stærk effekt og meget stærk effekt. Mometasonfuroat tilhører klassen “kortikosteroider med stærk effekt”.
Voksne og børn fra 6 år:
Ovison har en anti-inflammatorisk effekt og er kløestillende. Ovison bruges til at mindske symptomer i forbindelse med inflammatoriske hudsygdomme, som kan behandles med et kortikosteroid, f.eks. psoriasis (eksklusive udbredt pletpsoriasis) og visse typer af dermatitis (eksem/irritation). Det helbreder ikke din hudsygdom, men det lindrer dine symptomer.