Dette lægemiddel indeholder et aktivt stof, der kaldes glycopyrroniumbromid. Seebri Breezhaler tilhører en gruppe lægemidler, der kaldes bronkodilatorer.
Anvendelse
Dette lægemiddel anvendes til at lette vejrtrækning hos voksne patienter, som lider af åndedrætsbesvær pga. en lungesygdom kaldet kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL).
Ved KOL trækker musklerne sig sammen omkring luftvejene. Dette gør det svært at trække vejret.
Dette lægemiddel hindrer, at musklerne i lungerne trækker sig sammen, og gør det derved nemmere at trække vejret ind og ud af lungerne
Hvis du tager dette lægemiddel én gang dagligt, vil det mindske påvirkningen af KOL i din dagligdag.