Donepezil Jubilant (donepezilhydrochlorid) hører til den gruppe af lægemidler, som hedder acetylcholinesterase-hæmmere. Donepezil øger mængden af stoffet acethylcholin, som indgår i hjernens hukommelsesfunktion ved at nedsætte den hastighed, som acethylcholin omdannes med.
Donepezil Jubilant bruges til at behandle symptomer på demens hos patienter med mild til moderat svær grad af Alzheimers sygdom. Symptomer på demens er tiltagende hukommelsestab, forvirring og ændring i adfærd. Dette gør, at patienter med Alzheimers sygdom får sværere og sværere ved at udføre normale dagligdags aktiviteter.
Donepezil Jubilant bruges kun til behandling af voksne.