Eplerenone Teva tilhører en gruppe af lægemidler, som kaldes aldosteron-receptor-blokkere. Disse aldosteron-receptor-blokkere hæmmer aldosterons virkning. Aldosteron er et stof, som findes naturligt i kroppen, hvor det medvirker til regulering af blodtrykket og hjertefunktionen. Store mængder aldosteron kan forårsage ændringer i kroppen, der kan føre til hjertesvigt.
Eplerenone Teva anvendes til behandling af hjertesvigt, for at forebygge forværring og nedsætte antallet af hospitalsindlæggelser, hvis du:
1. har haft et hjerteanfald for nylig og samtidig får andre lægemidler til behandling af hjertesvigt, eller 2. har vedvarende, milde symptomer på trods af den behandling, som du hidtil har fået.
Lægen kan have foreskrevet anden anvendelse eller dosering end angivet i denne information. Følg altid lægens anvisning og oplysningerne på doseringsetiketten.