Amiped er en opløsning, som gives til dit barn gennem en lille slange med en kanyle placeret i en vene (intravenøs infusion).
Opløsningen indeholder aminosyrer, som er nødvendige for kroppens vækst eller for at blive rask igen.
Opløsningen er sammensat med henblik på at dække de særlige behov hos nyfødte, spædbørn født til termin og før termin, småbørn og børn generelt.
De vil få dette lægemiddel, hvis de ikke er i stand til at spise mad på normal vis og det heller ikke er muligt at give dem ernæring via en slange placeret direkte i maven. Sammen med Amiped kan de også få andre næringsstoffer såsom opløsninger med glucose eller emulsioner med fedtstoffer (lipidemulsioner).