Carvedilol Aurobindo tilhører en gruppe lægemidler, der kaldes betablokkere. De virker ved at afslappe og udvide blodkarrene. Det gør det nemmere for hjertet at pumpe blodet rundt i kroppen og sænker blodtrykket og belastningen af hjertet.
Carvedilol Aurobindo bruges til:
• behandling af forhøjet blodtryk (hypertension)
• behandling af brystsmerter, som forekommer, når de arterier, der forsyner hjertet med blod og medbringer ilt, tilsnævres, hvilket resulterer i, at hjertemusklerne får mindre ilt (angina pectoris)
• behandling af svækkede hjertemuskler (hjertesvigt) i kombination med andre lægemidler