Spirocort Turbuhaler inhalationspulver indeholder et binyrebarkhormon, der hæmmer slimdannelse og hævelse i luftvejene. Luften kan lettere passere, og det bliver nemmere at trække vejret.
Når du inhalerer gennem Spirocort Turbuhaler, følger medicinen med ned i lungerne.
Du kan bruge Spirocort Turbuhaler til at forebygge astma. Spirocort Turbuhaler er en forebyggende behandling og virker ikke på et pludseligt astmaanfald. Du skal bruge Spirocort Turbuhaler regelmæssigt, også når du ikke har symptomer.