Memantin Stada anvendes til behandling af patienter med moderat til svær Alzheimers sygdom.
Memantin Stada tilhører gruppen af medicin kaldet antidemensmedicin (medicin til behandling af demens). Hukommelsestab ved Alzheimers sygdom skyldes en forstyrrelse af signalstoffer i hjernen. Hjernen indeholder såkaldte N-methyl-D-aspartat (NMDA)-receptorer, der er involveret i overførslen af nervesignaler, som er vigtige for indlæring og hukommelse. Memantin Stada hører til en gruppe af lægemidler kaldet NMDA-receptor-antagonister. Memantin Stada indvirker på disse NMDA-receptorer og forbedrer overførslen af nervesignaler samt hukommelsen.
Lægen kan have foreskrevet anden anvendelse eller dosering end angivet i denne information. Følg altid lægens anvisning og oplysningerne på doseringsetiketten.