Memantine ratiopharm indeholder det aktive stof memantinhydrochlorid. Det tilhører gruppen af medicin kaldet antidemensmedicin (medicin til behandling af demens).
Hukommelsestab ved Alzheimers sygdom skyldes en forstyrrelse af signalstoffer i hjernen. Hjernen indeholder såkaldte N-methyl-D-aspartat (NMDA)-receptorer, der er involveret i overførslen af nervesignaler, som er vigtige for indlæring og hukommelse. Memantine ratiopharm hører til en gruppe af lægemidler kaldet NMDA-receptor-antagonister. Memantine ratiopharm indvirker på disse NMDA-receptorer og forbedrer overførslen af nervesignaler samt hukommelsen.
Hvad anvendes Memantine ratiopharm til?
Memantine ratiopharm anvendes til behandling af patienter med moderat til svær Alzheimers sygdom.