Det aktive stof i Oxcarbazepin Jubilant er oxcarbazepin.
Oxcarbazepin Jubilant tilhører en gruppe lægemidler, der kaldes antikonvulsiva eller antiepileptika.
Hvad bruges Oxcarbazepin Jubilant til Antiepileptisk medicin, som fx Oxcarbazepin Jubilant, er standardbehandling mod epilepsi.
Epilepsi er en hjernesygdom, der er årsag til, at patienter har tilbagevendende anfald og kramper.
Anfald sker på grund af en midlertidig fejlfunktion i hjernens elektriske impulser. Normalt koordinerer hjernecellerne kroppens bevægelser ved at sende signaler gennem nerverne til musklerne på en organiseret og struktureret måde. Når man har epilepsi, sender hjernecellerne for mange ustrukturerede signaler, som kan medføreukoordineret muskelaktivitet, dvs. et epileptisk anfald.
Oxcarbazepin Jubilant bruges til at behandle partielle anfald med eller uden sekundært generaliseret tonisk-klonisk anfald.
Partielle anfald omfatter et begrænset område af hjernen, men kan sprede sig til hele hjernen og kan forårsage et generaliseret tonisk-klonisk anfald. Der er to typer af partielle anfald: simple og komplekse. Ved simple partielle anfald bevarer patienten bevidstheden, hvorimod ved komplekse anfald påvirkes patientens bevidsthed.
Jubilant Pharmaceuticals nv Oxcarbazepin Jubilant 150 mg
Oxcarbazepin Jubilant 300 mg
Oxcarbazepin Jubilant 600 mg
PILD – p. 2/8
December 2016
Oxcarbazepin Jubilant virker ved at holde hjernens ustrukturerede signaler fra nervecellerne under kontrol. Derved forhindres eller formindskes antallet af anfald.
Oxcarbazepin Jubilant kan bruges alene eller i kombination med andre antiepileptiske lægemidler.
Normalt vil lægen forsøge at finde det lægemiddel, der virker bedst for dig eller dit barn, men ved mere alvorlig epilepsi kan en kombination af to eller flere lægemidler være nødvendig for at kontrollere anfaldene.
Oxcarbazepin Jubilant kan bruges af voksne og til børn på 6 år eller derover.