Valaciclovir 2care4 tilhører en gruppe af lægemidler, der kaldes antivirale midler. Lægemidlet fungerer ved at dræbe eller stoppe væksten af de vira, som kaldes herpes simplex-virus (HSV), varicella zoster-virus (VZV) og cytomegalovirus (CMV).
Valaciclovir 2care4 kan anvendes til:
• Behandling af helvedesild (hos voksne).
• Behandling af HSV-infektioner i huden og genital herpes (hos voksne og unge over 12 år). Det kan også bruges til at forebygge, at disse infektioner kommer igen.
• Behandling af forkølelsessår (hos voksne og unge over 12 år).
• Forebyggelse af infektion med CMV efter organtransplantationer (hos voksne og unge over 12 år).
• Behandling og forebyggelse af HSV-infektioner i øjet, som bliver ved med at vende tilbage (hos voksne og unge over 12 år).
Kontakt lægen, hvis du får det værre, eller hvis du ikke får det bedre.