Memantin Accord indeholder det aktive stof memantinhydrochlorid.
Memantin Accord tilhører gruppen af medicin kaldet antidemensmedicin (medicin til behandling af demens).
Hukommelsestab ved Alzheimers sygdom skyldes en forstyrrelse af signalstoffer i hjernen. Hjernen indeholder såkaldte NMDA-receptorer, der er involveret i overførslen af nervesignaler, som er vigtige for indlæring og hukommelse. Memantin Accord hører til en gruppe af medicin kaldet N-methyl-D-aspartat (NMDA)-receptor-antagonister. Memantin Accord indvirker på disse NMDA- receptorer og forbedrer overførslen af nervesignaler samt hukommelsen.
Hvad anvendes Memantin Accord til?
Memantin Accord anvendes til behandling af patienter med moderat til svær Alzheimers sygdom.