Det aktive stof i Depakine Retard er natriumvalproat.
Depakine Retard bruges i behandlingen af epilepsi, hvor det forhindrer eller dæmper krampetilfælde. Depakine Retard bruges også til behandling af mani, hvor du kan føle dig eksalteret, opstemt, ophidset, entusiastisk eller hyperaktiv. Mani forekommer i forbindelse med en sygdom, som kaldes ”bipolar sygdom”. Depakine Retard kan bruges, når lithium ikke kan bruges.
Du kan tage Depakine Retard alene eller sammen med anden medicin til behandling af forskellige typer af epilepsi (generaliseret epilepsi, partiel epilepsi) og mani.
Kontakt lægen, hvis du får det værre, eller hvis du ikke får det bedre.