Virkning
Anoro Ellipta indeholder to aktive stoffer umeclidiniumbromid og vilanterol. Disse tilhører en gruppe af lægemidler, der kaldes bronkodilatatorer.
Anvendelse
Anoro Ellipta anvendes til behandling af kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) hos voksne. KOL er en langvarig sygdom, hvor vejrtrækningsproblemer langsomt bliver værre.
Ved KOL strammes musklerne omkring luftvejene. Denne medicin modvirker stramning af musklerne i lungerne, så luften lettere kan komme ind og ud. Når medicinen tages regelmæssigt, kan den hjælpe med at holde dine vejrtrækningsproblemer under kontrol og mindske påvirkningen af KOL i din dagligdag.
Anoro Ellipta må ikke anvendes til lindring af pludselige anfald af åndenød eller hvæsende vejrtrækning.
Hvis du får et anfald af den type, skal du inhalere et lægemiddel med hurtig virkning (f.eks.
salbutamol). Kontakt din læge hvis du ikke har en hurtigtvirkende inhalator.