Virkning
Jardiance indeholder det aktive stof empagliflozin.
Jardiance tilhører en gruppe lægemidler, der hedder natrium-glucose-co-transporter 2 (SGLT2)-hæmmere.
Anvendelse
Type 2-diabetes mellitus
• Jardiance bruges til at behandle voksne patienter med type 2-diabetes (18 år og derover), når diæt og motion alene ikke er tilstrækkelig.
• Jardiance kan bruges som den eneste diabetesmedicin hos patienter, der ikke tåler metformin (en anden diabetesmedicin).
• Jardiance kan også bruges sammen med andre lægemidler mod diabetes – enten lægemidler, der tages gennem munden eller gives som indsprøjtning, herunder insulin.
Jardiance virker ved at blokere SGLT2-proteinet i nyrerne. Dette får blodsukkeret (glucose) til at blive fjernet med urinen. Derved sænker Jardiance mængden af sukker i blodet.
Dette lægemiddel kan også hjælpe med at forhindre hjertesygdom hos patienter med type 2-diabetes mellitus.
Det er vigtigt, at du fortsætter med din diæt- og motionsplan, som din læge, apotekspersonalet eller sygeplejersken har anvist.
Jardiance_Marts 2022
Hjertesvigt
• Jardiance bruges til at behandle hjertesvigt hos voksne patienter med symptomer, der skyldes en svækket hjertefunktion.
Hvad er type 2-diabetes?
Type 2-diabetes er en sygdom, der skyldes både dine gener og din livsstil. Hvis du har type 2-diabetes, danner din bugspytkirtel ikke insulin nok til at kontrollere dit blodsukker, og din krop kan ikke udnytte sin egen insulin effektivt. Det medfører et for højt sukkerindhold i dit blod, som kan give helbredsproblemer som hjertesygdom, nyresygdom, blindhed og dårligt blodomløb i dine lemmer.
Hvad er hjertesvigt?
Hjertesvigt opstår, når hjertet er for svagt eller for stift, og ikke kan virke ordentligt. Dette kan føre til alvorlige medicinske problemer, og behov for hospitalsbehandling. De mest almindelige symptomer på hjertesvigt er en følelse af åndenød, følelse af træthed eller meget træt hele tiden, og hævede ankler.
Jardiance hjælper med at beskytte dit hjerte mod at blive svagere, og forbedrer dine symptomer.