Sovaldi indeholder det aktive stof sofosbuvir, som gives til behandling af infektion med hepatitis C- virus hos voksne og børn i alderen 3 år og ældre.
Hepatitis C er en virus infektion i leveren. Dette lægemiddel virker ved at sænke mængden af hepatitis C-virus i din krop, og fjerne virus fra dit blod i løbet af en tidsperiode.
Sovaldi tages altid sammen med andre lægemidler til behandling af hepatitis C. Det vil ikke virke alene. Det tages almindeligvis sammen med enten:
•Ribavirin (børn og voksne patienter), eller
•Peginterferon alfa og ribavirin (voksne patienter) Det er meget vigtigt, at du også læser indlægssedlerne for de andre lægemidler, som du vil tage sammen med det. Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis du har spørgsmål om dine lægemidler.