NovoSeven® er en blodkoagulationsfaktor. Det virker hos patienter, hvis egne koagulationsfaktorer ikke virker, ved at få blodet til at koagulere på det sted, hvor blødningen er opstået.
NovoSeven® anvendes til behandling af blødninger og til forebyggelse af kraftig blødning efter kirurgi eller andre vigtige behandlinger. Tidlig behandling med NovoSeven® reducerer mængden og varigheden af blødningen. Det virker for alle typer blødninger, inklusiv blødninger i led. Det reducerer behovet for indlæggelse og fraværsdage fra skole og arbejde.
Det anvendes hos bestemte grupper af mennesker:
• Hvis du blev født med hæmofili og ikke reagerer normalt på faktor VIII eller IX behandling
• Hvis du har erhvervet hæmofili
• Hvis du har faktor VII-mangel
• Hvis du har Glanzmanns trombasteni (en blødersygdom), og din tilstand ikke kan behandles med blodpladetransfusion, eller hvis blodpladerne ikke er tilgængelige.