Ofev indeholder det aktive stof nintedanib, et lægemiddel, der tilhører klassen af såkaldte tyrosinkinasehæmmere, og bruges til behandling af idiopatisk lungefibrose (IPF), andre kroniske fibroserende interstitielle lungesygdomme (ILS) med en progressiv fænotype og systemisk sklerodermi- associeret interstitiel lungesygdom (SSc-ILS) hos voksne.
Idiopatisk lungefibrose (IPF)
IPF er en tilstand, som forårsager, at vævet i dine lunger bliver fortykket, stift og arret med tiden. Arvævet reducerer lungernes evne til at transportere ilt fra lungerne til blodet, og det bliver vanskeligt at trække vejret dybt. Ofev hjælper med at reducere yderligere dannelse af arvæv og stivhed i lungerne.
Andre kroniske fibroserende interstitielle lungesygdomme (ILS) med en progressiv fænotype Udover IPF er der andre sygdomme, hvor vævet i dine lunger bliver fortykket, stift og arret med tiden (lungefibrose) og vedvarende forværres (progressiv fænotype). Eksempler på disse sygdomme er overfølsomhedspneumonitis, autoimmune ILS (f.eks. reumatoid artrit-relateret ILS), idiopatisk nonspecifik interstitiel pneumoni, uklassificerbar idiopatisk interstitiel pneumoni og andre ILS. Ofev hjælper med at reducere yderligere dannelse af arvæv og stivhed i lungerne.
Systemisk sklerodermi-associeret interstitiel lungesygdom (SSc-ILS) Systemisk sklerodermi (SSc) er en sjælden, kronisk autoimmun sygdom, der påvirker bindevævet i mange dele af kroppen. SSc forårsager fibrose (dannelse af arvæv og stivhed) af huden og andre indre organer, såsom lungerne. Når lungerne er påvirket af fibrose, kaldes det interstitiel lungesygdom (ILS), og derfor kaldes tilstanden SSc-ILS. Fibrose i lungerne reducerer evnen til at transportere ilt til blodbanen og vejrtrækningsevnen nedsættes. Ofev hjælper med at reducere yderligere dannelse af arvæv og stivhed i lungerne.
Ofev 100 mg bløde kapsler_Oktober 2021