Injexate indeholder det aktive stof methotrexat
Methotrexat er et stof med følgende egenskaber:
- det påvirker væksten af visse celler i kroppen, der formerer sig hurtigt
- det nedsætter immunsystemets aktivitet (kroppens egen forsvarsmekanisme)
- det har anti-inflammatoriske virkninger
Injexate er indiceret til behandling af
- aktiv leddegigt hos voksne patienter,
- polyartritiske former for svær, aktiv idiopatisk børnegigt, når reaktionen på nonsteroide antiinflammatoriske lægemidler (NSAID’er) ikke har været tilstrækkelig,
- svær, genstridig, invaliderende psoriasis, der ikke reagerer tilstrækkeligt på andre former for behandling såsom lysbehandling, PUVA og retinoider, og svær psoriasisgigt hos voksne patienter,
- mild til moderat Crohns sygdom hos voksne patienter, når passende behandling med andre lægemidler er ikke mulig.
Leddegigt er en kronisk bindevævssygdom, karakteriseret ved betændelse i de synoviale membraner (ledmembraner). Disse membraner producerer en væske, der virker som et smøremiddel for mange led. Inflammation forårsager fortykkelse af membranen og hævelse af leddet.
Børnegigt vedrører børn og unge under 16 år. Polyartritiske former indiceret, hvis fem eller flere led påvirkes inden for de første 6 måneder af sygdommen.
Psoriasisgigt er en slags gigt med psoriatriske læsioner i hud og negle, især på leddene i fingre og tæer.
Psoriasis er en almindelig kronisk hudsygdom, karakteriseret ved røde pletter dækket af tykke, tørre, sølvfarvede, vedhængende hudflager.
Injexate ændrer og sinker sygdommens udvikling.
Crohns sygdom er en form for inflammatorisk tarmsygdom, der kan påvirke en del af mave- tarmkanalen og forårsager symptomer såsom mavesmerter, diarré, opkastning eller vægttab.