Det aktive stof i Buprenorphine STADA er buprenorphin Buprenorphine STADA er et smertestillende middel, der er beregnet til at lindre moderate til svære cancersmerter og svær smerte, som ikke reagerer på andre typer smertestillende midler.
Buprenorphine STADA depotplaster virker gennem huden. Efter påsætning af depotplasteret trænger det aktive stof, buprenorphin, gennem huden og ind i blodet. Buprenorphin er et opioid (stærkt smertestillende middel), som reducerer smerte ved at virke på centralnervesystemet (specifikke
nerveceller i rygmarven og i hjernen). Effekten af depotplasteret varer i op til 4 dage. Buprenorphine STADA er ikke egnet til behandling af akut smerte.