Calciumfolinat Fresenius Kabi 10 mg/ml injektions-/infusionsvæske, opløsning indeholder calciumfolinat, som tilhører en gruppe af lægemidler, der kaldes afgiftningsmidler. Det er et calciumsalt af folininsyre, som er relateret til vitaminet folsyre.
Calciumfolinat bruges til:
- at reducere de skadelige virkninger og behandle overdoser af visse typer af kræftmedicin, såsom methotrexat eller andre folsyreantagonister. Behandlingen er kendt som "calciumfolinat rescue".
- at behandle kræft i kombination med 5-fluoruracil (et lægemiddel mod kræft). 5-fluoruracil virker bedre, når det gives sammen med calciumfolinat.