Bendamustine Fresenius Kabi er et lægemiddel, som anvendes til behandling af visse typer kræftsygdomme (cytotoksisk lægemiddel).
Bendamustine Fresenius Kabi anvendes alene (monoterapi) eller kombineret med andre lægemidler til følgende kræftsygdomme:
- Kronisk lymfatisk leukæmi, hvor kombinationsbehandling med fludarabin ikke er egnet til dig.
- Non-Hodgkin-lymfom, som ikke eller kun kortvarigt har reageret på forudgående behandling med rituximab.
- Multipelt myelom i tilfælde af, at behandling med thalidomid eller bortezomib ikke er egnet til dig.
Lægen kan give dig Bendamustine Fresenius Kabi for noget andet. Spørg lægen.