Information om(2care4)

Terbutalinsulfat "2care4"

Pris
DKK 162.95
Udlevering
Receptpligtig

Virkning og anvendelse

Terbutalinsulfat 2care4 er en pulverinhalator, der indeholder det virksomme stof terbutalin. Terbutalinsulfat 2care4 indeholder et bronkieudvidende middel, der afslapper musklerne i luftvejene, og herved ophæves den pludselige forsnævring i bronkierne, som optræder i forbindelse med et astmaanfald. Luften kan nu lettere passere, og det bliver nemmere at trække vejret. Når du trækker vejret gennem inhalator, følger medicinen med ned i dine lunger. Terbutalinsulfat 2care4 virker i løbet af få minutter, og virkningen holder sig i op til 6 timer. Du skal bruge Terbutalinsulfat 2care4 til behandling af astmaanfald og andre former for vejrtrækningsbesvær. Du skal kun bruge Terbutalinsulfat 2care4, når du har behov for det i forbindelse med et astmaanfald. Brug ikke Terbutalinsulfat 2care4 som vedligeholdelses- behandling på nær ved alvorlige problemer med vejrtrækningen. Terbutalinsulfat 2care4 må ikke anvendes alene til regelmæssig behandling af astma eller andre problemer med vejrtrækningen. Hvis du bruger Terbutalinsulfat 2care4 hver dag, så bør lægen også have udskrevet en anden type medicin, som hjælper med at nedsætte hævelsen og betændelsen i dine lunger. –Terbutalinsulfat 2care4 0,5 mg/dosis indeholder 100 eller 120 doser. En dosis (en inhalation) indeholder 0,5 mg terbutalinsulfat. Kontakt lægen, hvis du får det værre, eller hvis du ikke får det bedre.

Aktive indholdstoffer:

TERBUTALINSULFAT
Hjælp andre ved at dele dine erfaringer med Terbutalinsulfat "2care4"

Du kan også tjekke dine symptomer

Du kan helt anonymt og trygt tjekke dine symptomer og få en indikation af, hvad symptomerne kan være tegn på.
Vi overholder EUs
GDPR-regulativer
Alle godkendte danske lægemidler
Uafhængig af kommercielle interesser
Al information samlet ét sted