Information om(Amgen)

Repatha

Pris
DKK 11402.75
Udlevering
Receptpligtig

Virkning og anvendelse

Virkning Repatha er et lægemiddel, der sænker indholdet af ‘dårligt’ kolesterol (en type fedt) i blodet. Repatha indeholder det aktive stof evolocumab, som er et monoklonalt antistof (en slags specialiseret protein, der er designet til at hæfte til et målstof i kroppen). Evolocumab er designet til at hæfte til et stof, der kaldes for PCSK9, og som påvirker leverens evne til at optage kolesterol. Ved at hæfte til og opsuge PCSK9 forhøjer lægemidlet den mængde kolesterol, der kommer ind i leveren, og sænker på den måde kolesterolindholdet i blodet. Anvendelse Repatha bruges i tilskud til din kolesterolsænkende diæt, hvis du er: • en voksen med et højt kolesterolindhold i blodet (primær hyperkolesterolæmi [heterozygot familiær og ikke-familiær] eller blandet dyslipidæmi). Det gives: - sammen med et statin eller anden kolesterolsænkende medicin, hvis den maksimale dosis af et statin ikke sænker kolesterolindholdet tilstrækkeligt. - alene eller sammen med anden kolesterolsænkende medicin, hvis statiner ikke virker godt nok eller ikke kan bruges. • et barn i alderen 10 år eller mere med et højt kolesterolindhold i blodet på grund af en tilstand, som flere i din familie har (heterozygot familiær hyperkolesterolæmi eller HeFH). Det gives alene eller sammen med andre kolesterolsænkende behandlinger. • en voksen eller et barn i alderen 10 år eller mere med et højt kolesterolindhold i blodet på grund af en tilstand, som flere i din familie har (homozygot familiær hyperkolesterolæmi eller HoFH). Det gives sammen med andre kolesterolsænkende behandlinger. • en voksen med et højt kolesterolindhold i blodet og konstateret atherosklerotisk hjertekarsygdom (tidligere hjerteanfald, slagtilfælde eller problemer med blodkarrene). Det gives: - sammen med et statin eller anden kolesterolsænkende medicin, hvis den maksimale dosis af et statin ikke sænker kolesterolindholdet tilstrækkeligt. - alene eller sammen med anden kolesterolsænkende medicin, hvis statiner ikke virker godt nok eller ikke kan bruges. Repatha bruges til patienter med forhøjet kolesterol, som ikke kan kontrollere deres kolesterolindhold i blodet ved hjælp af en kolesterolsænkende diæt alene. Du skal stadig følge din kolesterolsænkende diæt, når du tager denne medicin. Repatha kan hjælpe med at forhindre hjerteanfald, slagtilfælde og bestemte hjerteoperationer, der skal genoprette blodgennemstrømningen til hjertet, grundet ophobning af fedtaflejringer i arterierne (også kaldet for aterosklerotisk kardiovaskulær sygdom).

Aktive indholdstoffer:

Evolocumab
Hjælp andre ved at dele dine erfaringer med Repatha

Du kan også tjekke dine symptomer

Du kan helt anonymt og trygt tjekke dine symptomer og få en indikation af, hvad symptomerne kan være tegn på.
Vi overholder EUs
GDPR-regulativer
Alle godkendte danske lægemidler
Uafhængig af kommercielle interesser
Al information samlet ét sted