Rasagilin Accord indeholder det aktive stof rasagilin og anvendes til behandling af Parkinsons sygdom hos voksne. Det kan anvendes sammen med eller uden levodopa (et andet lægemiddel, som anvendes til behandling af Parkinsons sygdom).
Ved Parkinsons sygdom sker der et tab af celler, som producerer dopamin i hjernen. Dopamin er et kemisk stof i hjernen, som er med til at kontrollere bevægelser. Rasagilin Accord hjælper med til at øge og opretholde dopaminniveauet i hjernen.