Quetiapin Accord indeholder et stof, der hedder quetiapin. Det tilhører en gruppe af lægemidler, som kaldes antipsykotika. Quetiapin Accord kan anvendes til behandling af forskellige sygdomme, såsom:
• Skizofreni: hvor du hører eller fornemmer ting, der ikke er der, tror på ting, der ikke er sande, eller føler dig usædvanligt mistroisk, ængstelig, forvirret, har skyldfølelse, er anspændt eller deprimeret.
• Mani: hvor du føler dig måske meget opstemt, opløftet, ophidset, begejstret eller hyperaktiv eller har dårlig dømmekraft, er aggressiv eller destruktiv.
• Bipolar depression og alvorlige depressive anfald ved unipolar depression: hvor du føler dig trist. Du kan føle dig deprimeret, føle skyldfølelse, mangle energi, miste appetit eller du kan ikke sove.
Når Quetiapin Accord anvendes til behandling af alvorlige depressive anfald ved unipolar depression, vil det blive anvendt som supplement til et andet lægemiddel, der bruges til behandling af sygdommen.
Din læge vil måske fortsat ordinere Quetiapin Accord, selvom du får det bedre.