Prometazin Actavis indeholder det aktive stof promethazinhydrochlorid. Det tilhører en gruppe af lægemidler, der kaldes fenothiaziner. Det virker ved at blokere det naturligt forekommende stof i kroppen, som hedder histamin, der medfører kløe under en allergisk reaktion. Ligesom mange andre stoffer, der blokerer histamin, har det en beroligende virkning.
Prometazin Actavis kan bruges i følgende situationer:
- til at behandle søvnforstyrrelser
- til at behandle alvorlig angst
- til at få dig til at føle dig mere afslappet inden en operation eller et tandindgreb
- til at behandle eller stoppe transportsyge (f.eks. søsyge)
- til at behandle hudkløe og allergier
- til at behandle eller afbryde kvalme eller svimmelhed
- til at hjælpe med behandling af alkohol- eller stofmisbrug.
Lægen kan have foreskrevet anden anvendelse eller dosering end angivet i denne information. Følg altid lægens anvisning og oplysningerne på doseringsetiketten.