Information om(Actavis)

Ezetimib "Actavis"

Pris
DKK 86.55
Udlevering
Receptpligtig

Virkning og anvendelse

Ezetimib Actavis er et lægemiddel, der sænker for høj koncentration af kolesterol. Ezetimib Actavis sænker den totale koncentration af kolesterol, det "dårlige" kolesterol (LDL- kolesterol) og fedtstoffer, kaldet triglycerider, i blodet. Desuden øger Ezetimib Actavis koncentrationen af det "gode" kolesterol (HDL-kolesterol). Ezetimib Actavis virker ved at mindske det kolesterol, der optages i fordøjelseskanalen. Ezetimib Actavis øger den kolesterolsænkende virkning af statiner, der er medicin, som mindsker det kolesterol, som kroppen selv danner. Kolesterol er et blandt mange fedtstoffer i blodet. Det totale kolesterol består hovedsageligt af LDL- kolesterol og HDL-kolesterol. LDL kolesterol kaldes oftest det ”dårlige” kolesterol, da det kan danne belægninger i arteriernes vægge. Disse belægninger kan gradvist medføre forsnævring af arterierne. Forsnævringen kan nedsætte eller blokere blodgennemstrømningen til livsvigtige organer, såsom hjertet og hjernen. Blokeringen af blodgennemstrømningen kan resultere i hjerteanfald eller hjerneblødning. HDL-kolesterol kaldes oftest det ”gode” kolesterol, da det hjælper med at forhindre det ”dårlige” kolesterol i at danne belægninger i arterierne og beskytter mod hjertesygdom. Triglycerider er en anden form for fedtstof i dit blod, der kan øge risikoen for hjertesygdom. Lægemidlet bruges til patienter, der ikke kan kontrollere deres kolesteroltal ved diæt alene. Du bør fortsætte med at være på en kolesterolsænkende diæt, mens du tager dette lægemiddel. Ezetimib Actavis bruges som tillæg til kolesterolsænkende diæt, hvis du har: - forhøjet kolesterol-koncentration i blodet (primær hyperkolesterolæmi (heterozygot familiær og non- familiær)) sammen med et statin, når dit kolesterol i blodet ikke er velkontrolleret med et statin alene, eller alene, når statinbehandlingen ikke er passende eller ikke tåles. - en arvelig sygdom (homozygot familiær hyperkolesterolæmi), som øger indholdet af kolesterol i blodet. Du vil også blive ordineret et statin og kan også få anden behandling. Hvis du har hjertesygdom, nedsætter Ezetimib Actavis i kombination med kolesterolsænkende medicin kaldet statiner risikoen for hjerteanfald, slagtilfælde, operation for at øge blodgennemstrømningen til hjertet eller hospitalsindlæggelse forårsaget af brystsmerter. Ezetimib Actavis hjælper dig ikke med at tabe i vægt. Lægen kan have foreskrevet anden anvendelse eller dosering end angivet i denne information. Følg altid lægens anvisning og oplysningerne på doseringsetiketten.

Aktive indholdstoffer:

EZETIMIB
Hjælp andre ved at dele dine erfaringer med Ezetimib "Actavis"

Du kan også tjekke dine symptomer

Du kan helt anonymt og trygt tjekke dine symptomer og få en indikation af, hvad symptomerne kan være tegn på.
Vi overholder EUs
GDPR-regulativer
Alle godkendte danske lægemidler
Uafhængig af kommercielle interesser
Al information samlet ét sted