Information om(Sandoz)

Tadalafil "Sandoz"

Pris
Ingen fast pris
Udlevering
Receptpligtig

Virkning og anvendelse

Tadalafil Sandoz indeholder det aktive stof tadalafil, der tilhører en gruppe af lægemidler, som kaldes phosphodiesterase type 5-hæmmere (PDE5-hæmmere). Tadalafil Sandoz 5 mg, 10 mg og 20 mg benyttes til behandling af voksne mænd med erektil dysfunktion. Dette er, når en mand ikke kan få eller bevare en hård, rejst penis, som er egnet til seksuel aktivitet. Evnen til at få en hård, rejst penis egnet til seksuel aktivitet har vist sig at blive væsentligt forbedret med Tadalafil Sandoz. Ved seksuel stimulation virker Tadalafil Sandoz ved at hjælpe blodkarrene i penis til at slappe af, så blodet kan strømme ind i penis. Resultatet af dette er en forbedret rejsning. Tadalafil Sandoz hjælper dig ikke, hvis du ikke har erektil dysfunktion. Det er vigtigt at huske, at Tadalafil Sandoz til behandling af erektil dysfunktion kun virker ved seksuel stimulation. Du og din partner må indlede et forspil, ligesom du ville gøre, hvis ikke du tog medicin for erektil dysfunktion. Tadalafil Sandoz 5 mg benyttes til behandling af voksne mænd med urinvejssymptomer forbundet med en almindelig tilstand kaldet godartet forstørrelse af blærehalskirtlen (prostata). Dette er, når blærehalskirtlen bliver større med alderen. Symptomerne omfatter besvær med at påbegynde vandladning, en følelse af at blæren ikke tømmes helt og hyppigere behov for at lade vandet, også om natten. Tadalafil Sandoz forbedrer blodgennemstrømningen til og afslapper muskulaturen i blærehalskirtlen og blæren, hvilket kan reducere symptomerne på godartet forstørret blærehalskirtel. Det er vist, at Tadalafil Sandoz forbedrer disse urinvejssymptomer allerede 1-2 uger efter behandlingens start. Tadalafil Sandoz 20 mg benyttes til behandling af pulmonal arteriel hypertension hos voksne. Det virker ved at hjælpe blodkarrene rundt om lungerne med at slappe af, således at blodtilstrømningen til lungerne forbedres. Dette resulterer i en forbedret evne til at udføre fysisk aktivitet. Lægen kan have foreskrevet anden anvendelse eller dosering end angivet i denne information. Følg altid lægens anvisning og oplysningerne på doseringsetiketten.

Aktive indholdstoffer:

TADALAFIL
Hjælp andre ved at dele dine erfaringer med Tadalafil "Sandoz"

Du kan også tjekke dine symptomer

Du kan helt anonymt og trygt tjekke dine symptomer og få en indikation af, hvad symptomerne kan være tegn på.
Vi overholder EUs
GDPR-regulativer
Alle godkendte danske lægemidler
Uafhængig af kommercielle interesser
Al information samlet ét sted