Cuprior er et lægemiddel til behandling af Wilsons sygdom og indeholder det aktive stof trientin.
Wilsons sygdom er en arvelig sygdom, hvor kroppen ikke kan transportere kobber rundt i organismen på normal måde eller fjerne kobber på normal måde ved at udskille det fra leveren til tarmen. Det medfører, at små mængder kobber fra mad og drikke ophobes i for store mængder og kan forårsage leverskade og problemer i nervesystemet. Dette lægemiddel virker hovedsagelig ved at bindes til kroppens indhold af kobber, der derved i stedet kan udskilles gennem urinen, så indholdet af kobber mindskes. Det kan desuden bindes til kobber i tarmen og derved mindske den mængde, der optages i kroppen.
Cuprior gives til voksne og børn over 5 år, som ikke tåler et andet lægemiddel (penicillamin), der anvendes til behandling af sygdommen.