Reagila indeholder det aktive stof cariprazin og tilhører en gruppe af lægemidler kaldet antipsykotika.
Det bruges til behandling af voksne med skizofreni.
skizofreni er en sygdom kendetegnet ved symptomer som for eksempel at høre, se eller fornemme ting, som ikke er der (hallucination), mistro, misopfattelse, usammenhængende tale og adfærd samt mangel på følelser. Personer med denne sygdom kan også føle sig deprimerede, have skyldfølelse eller være urolige, anspændte eller ude af stand til at påbegynde og gennemføre planlagte aktiviteter, være fåmælte eller have utilstrækkelig følelsesmæssig reaktion på situationer, som fremkalder følelser hos andre.