Efastad indeholder det aktive stof venlafaxin.
Efastad er et antidepressivum, som tilhører en gruppe medicin, der kaldes serotonin- og noradrenalin-genoptags-hæmmere (SNRI’er). Det er en gruppe medicin, der anvendes til at behandle depression og andre lidelser, såsom angstlidelser. Det menes, at personer, som er deprimerede og/eller angste, har et lavere niveau af serotonin og noradrenalin i hjernen. Man forstår endnu ikke til bunds, hvordan antidepressiva virker, men de kan hjælpe ved at øge niveauet af serotonin og noradrenalin i hjernen.
Efastad er en behandling til voksne med depression. Efastad er også en behandling til voksne med følgende angstlidelse: generaliseret angst, socialfobi (frygt for eller undgåelse af sociale situationer) og panikangst (panic attacks). Det er vigtigt at behandle depression eller angstlidelser, for at du kan få det bedre. Hvis lidelsen ikke behandles, kan det ske, at din lidelse ikke forsvinder, og at den bliver mere alvorlig og vanskeligere at behandle.