Information om(Novartis)

Ilaris

Pris
DKK 83795.00
Udlevering
Receptpligtig

Virkning og anvendelse

Hvad er Ilaris

Ilaris indeholder det aktive stof canakinumab, et monoklonalt antistof, der tilhører en lægemiddelgruppe, der hedder interleukinhæmmere. Det blokerer aktiviteten af et stof i kroppen, der kaldes interleukin-1 beta (IL-1 beta). IL-1 beta er til stede i en højere koncentration ved betændelsessygdomme.

Hvad anvendes Ilaris til

Ilaris anvendes til behandling af følgende inflammatoriske sygdomme (betændelseslignende tilstande): - Periodiske febersyndromer: • Kryopyrin-associerede periodiske syndromer (CAPS), • Tumornekrosefaktor-receptor-associeret periodisk syndrom (TRAPS), • Hyperimmunglobulin D-syndrom (HIDS)/mevalonat-kinase-mangel (MKD), • Familiær middelhavsfeber (FMF). - Stills sygdom, inkl. Stills sygdom hos voksne (AOSD) og systemisk juvenil idiopatisk artritis (SJIA) - Urinsyregigt Du kan se mere information om de enkelte sygdomme nedenfor.

Periodiske feber-syndromer

Ilaris anvendes til voksne og børn på 2 år og derover til behandling af følgende: - Kryopyrin-associerede periodiske syndromer (CAPS) – dette er en gruppe af autoinflammatoriske sygdomme, der omfatter: • Muckle-Wells syndrom (MWS), • Systemisk inflammatorisk sygdom med neonatal debut (NOMID) også kaldet kronisk infantil neurologisk hud- og ledsyndrom (CINCA), • Alvorlige former for familiært kulde autoinflammatorisk syndrom (FCAS)/familiært kulde-urticaria (FCU), som viser sig ved tegn og symptomer ud over nældefeber fremkaldt af kulde. - Tumornekrosefaktor-receptor-associeret periodisk syndrom (TRAPS) - Hyperimmunglobulin D-syndrom (HIDS) − også kendt som mevalonat-kinase-mangel (MKD) - Familiær middelhavsfeber (FMF): Ilaris anvendes til behandling af FMF. Ilaris kan anvendes sammen med colchicin, hvis det er relevant. Hos patienter med periodiske febersyndromer (CAPS, TRAPS, HIDS/MKD og FMF) danner kroppen for meget IL-1 beta. Dette kan forårsage feber, hovedpine, træthed, hududslæt eller led- og muskelsmerter. Ilaris kan lindre disse symptomer ved at blokere aktiviteten af IL-1 beta.

Stills sygdom

Ilaris anvendes til voksne, unge og børn til behandling af aktiv Stills sygdom, herunder Stills sygdom hos voksne (AOSD) og systemisk juvenil idiopatisk artritis (SJIA) hos patienter på 2 år og derover, som ikke har haft tilstrækkelig virkning af anden behandling. Ilaris kan anvendes alene eller sammen med methotrexat. Stills sygdom, herunder SJIA og AOSD, er en inflammatorisk (betændelseslignende) sygdom, der forårsager smerte, hævelse og inflammation i et eller flere led, samt udslæt og feber. Et protein kaldet IL-1 beta spiller en vigtig rolle ved inflammation i forbindelse med Stills sygdom. Ilaris blokkerer aktiviteten af IL-1 beta, hvilket kan lindre symptomerne på Stills sygdom.

Urinsyregigt

Ilaris anvendes til behandling af symptomer ved hyppige anfald af urinsyregigt hos voksne, som ikke har haft tilstrækkelig virkning af anden behandling. Urinsyregigt er forårsaget af dannelse af uratkrystaller. Disse krystaller forårsager overdreven produktion af IL-1 beta, som til gengæld kan medføre pludselig, kraftig smerte, rødme, varme og hævelse i et led (kendt som podagra). Ved at blokkere aktiviteten af IL-1 beta kan Ilaris lindre disse symptomer.

Aktive indholdstoffer:

Canakinumab
Hjælp andre ved at dele dine erfaringer med Ilaris

Du kan også tjekke dine symptomer

Du kan helt anonymt og trygt tjekke dine symptomer og få en indikation af, hvad symptomerne kan være tegn på.
Vi overholder EUs
GDPR-regulativer
Alle godkendte danske lægemidler
Uafhængig af kommercielle interesser
Al information samlet ét sted