Information om(Orion Corporation)

Fluoxetine "Orion"

Pris
Ingen fast pris
Udlevering
Receptpligtig

Virkning og anvendelse

Fluoxetine Orion indeholder det aktive stof fluoxetin, som er et lægemiddel mod depressioner. Det tilhører gruppen af lægemidler, som hedder selektive serotoningenoptagshæmmere (SSRI-præparater). Denne medicin bruges til behandling af følgende lidelser: Voksne: − Svære depressive episoder − Tvangstanker og tvangshandlinger (obsessiv-kompulsiv tilstand – ”OCD”) − Spiseforstyrrelser (bulimi nervosa): Fluoxetine Orion bruges sideløbende med samtaleterapi til nedsættelse af spiseanfald og tvangsopkastninger. Børn og unge fra 8 år og opefter: − Moderate til svære depressive forstyrrelser, hvis depressionen ikke bedres efter 4 -6 gange samtaleterapi. Fluoxetine Orion bør kun tilbydes børn og unge med moderat til svære depressive forstyrrelser i kombination med sideløbende samtaleterapi.

Fluoxetine Orions virkning

Alle mennesker har et stof, som hedder serotonin i deres hjerne. Mennesker, som er depressive eller har obsessive-kompulsive forstyrrelser eller bulimi nervosa har lavere koncentration af serotonin end andre. Det vides ikke præcist, hvordan Fluoxetine Orion og andre antidepressive midler, som kaldes SSRI’ere virker, men de hjælper muligvis ved at øge koncentrationen af serotonin i hjernen. Det er vigtigt at behandle disse tilstande for at du kan få det bedre. Hvis din tilstand ikke behandles, går den måske ikke væk og kan måske forværres og blive sværere at behandle. Det kan være nødvendigt at være i behandling i nogle få uger eller måneder for at sikre, at du er symptomfri.

Aktive indholdstoffer:

FLUOXETINHYDROCHLORID
Hjælp andre ved at dele dine erfaringer med Fluoxetine "Orion"

Du kan også tjekke dine symptomer

Du kan helt anonymt og trygt tjekke dine symptomer og få en indikation af, hvad symptomerne kan være tegn på.
Vi overholder EUs
GDPR-regulativer
Alle godkendte danske lægemidler
Uafhængig af kommercielle interesser
Al information samlet ét sted