Innohep virker blodfortyndende ved at nedsætte blodets naturlige evne til at størkne (koagulere). Innohep bruges til:
- forebyggelse af blodpropper hos voksne før og efter operation
- forebyggelse af blodpropper hos voksne med en øget risiko for blodpropper f.eks. ved akut sygdom og begrænset bevægelighed
- forebyggelse af blodpropper i hæmodialyse udstyr for patienter, der får foretaget dialyse. Under hæmodialyse fjernes affald og væsker fra blodet ved hjælp af et dialyseapparat og et dialysefilter, som fungerer som en slags kunstig nyre.