Din læge har ordineret Lopinavir/Ritonavir Accord som hjælp til at kontrollere din hiv- infektion (humant immundefektvirus-infektion). Det gør Lopinavir/Ritonavir Accord 200 ved at nedsætte den hastighed, hvormed infektionen breder sig i kroppen.
- Lopinavir/Ritonavir Accord helbreder ikke hiv-infektion eller AIDS.
- Lopinavir/Ritonavir Accord kan anvendes af børn på 2 år eller ældre, unge og voksne, der er smittet med hiv, som er den virus, der forårsager aids.
- Lopinavir/Ritonavir Accord indeholder de aktive stoffer lopinavir og ritonavir.
Lopinavir/Ritonavir Accord er et antiretroviralt lægemiddel. Det tilhører en gruppe af lægemidler, der kaldes proteasehæmmere.
- Lopinavir/Ritonavir Accord ordineres til brug i kombination med andre antivirale lægemidler.
Din læge vil diskutere med dig og afgøre, hvilke lægemidler der er mest velegnede til dig.